Kigger man på den årlige reale økonomiske vækst i pct. kan det ses, at den reale vækst i BNP har været svingende gennem perioden, hvor der var højkonjunktur i starten af de viste år ovenfor, og svingende økonomisk vækst fra 2011 til 2013, som afløses af højkonjunktur i 2014. I 2016 steg BNP med 7,7 pct. i forhold til året før. Det skal dog bemærkes, at tallene for 2015 og 2016 er foreløbige beregninger, og de kan derfor ændre sig når der foreligger mere bearbejdede datamateriale for de pågældende år.
Figur 3 viser den reale udvikling i forsyningsbalancens hovedposter fra 2007 til 2016.
Figur 3. Indeks for real vækst i BNP og dets hovedposter 2007-2016, 2010=100
Figuren viser en markant stigning i investeringerne i perioden 2007 til 2011. Her kan det også ses, at nettoeksporten har været faldende i samme periode, hvilket betyder, at importen er steget mere end eksporten, hvorfor nettoeksporten har været negativ i hele perioden. Det ses endvidere, at væksten i BNP og forbruget i det offentlige samt husholdningerne har været stagnerende og ikke har fulgt samme udvikling som investeringerne. Denne reale vækst i investeringerne, der er kraftigt påvirket af anlæg af søkabel og olieefterforskning, som i vidt omfang er udført af udenlandske virksomheder, har ført til en øget import, og har kun i beskedent omfang givet direkte anledning til produktion i landet.
Figur 4 viser, hvorledes den samlede BNP-vækst i hvert af årene 2007 til 2016 kan henføres til henholdsvis indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og investeringer. Den indenlandske efterspørgsel er summen af privatforbrug, offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer.
Figur 4. Reale bidrag til væksten
fra indenlandsk efterspørgsel,
nettoeksport og bruttoinvesteringer 2007-2016
I figur 5 vises de enkelte komponenters bidrag til den reale vækst for årene 2014 til 2016. I figuren kan det ses, at der har været høj vækst i BNP i 2014, og de enkelte komponenter, der hovedsageligt har bidraget til væksten er nettoeksporten. Den positive vækst i BNP i 2015 er hovedsageligt drevet af stigninger i indenlandsk efterspørgsel samt bruttoinvesteringer. I 2016 er væksten hovedsageligt drevet af produktion og indenlandsk efterspørgsel.
Figur 5. De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst 2014-2016
I oversigt 18 i afsnit 5.4 vises en detaljeret fordeling af investeringerne på kategorier, hvor det fremgår, at investeringerne i olie- og mineral efterforskning er faldet fra 5.237 mio. kr. i 2011 til 533 mio. kr. i 2014. I 2015 er tallet steget til 923 mio. kr. men er igen faldet i 2016 til 508 mio. kr. Efterforskningsomkostningerne betragtes som investeringer i nationalregnskabet og betragtes ligeledes som import af tjenester udført af udenlandske virksomheder. Da det er investeringer, der er importeret som tjenester, kan det også aflæses af figuren, at de efterforskningsaktiviteter, der har fundet sted, endnu ikke har givet anledning til indenlandsk produktion af nævneværdigt omfang.
De grønlandske husholdningers samlede forbrug opgøres som en del af nationalregnskabet. I 2016 er opgørelsen over husholdningernes forbrug i nationalregnskabet på 6.278 mio. kr. i kædede værdier, 2010-priser. Figur 6 viser udviklingen i husholdningernes forbrug korrigeret for prisudviklingen.
Figur 6. Udviklingen i det private forbrug, 2007-2016, kædede værdier
Importen af varer og tjenester udgjorde 7.672 mio. kr. i kædede værdier i 2016, hvilket er en stigning på 6,4 pct. i forhold til 2015. Eksporten af varer og tjenester var i 2016 på 5.588 mio. kr., som er en stigning på 12,8 pct. i forhold til 2016. Denne udvikling i importen og eksporten vises i figur 7, som også viser handelsbalancen.
Figur 7. Udviklingen i import,
eksport og handelsbalancen 2007-2016,
kædede værdier
